Jobbørs - er du vores næste frivillig? | Adventskirken

Jobbørs - er du vores næste frivillig?

Hjælp til FrokostCafé

Onsdag i ulige uger er der FrokostCafé, hvor vi altid har brug for en ekstra hånd til madlavningen. De frivillige mødes kl. 10, og er færdige igen kl. 15.


Alt-mulig-mand

Ved kirken er der en række praktiske opgaver som fx. græsslåning, som vi godt kunne bruge lidt hjælp til. Kunne det være noget for dig?


Hjælp til familiegudstjenester

På udvalgte søndage i løbet af året har vi i stedet for den almindelige højmesse familiegudstjeneste. Efter familiegudstjenesterne plejer vi at invitere på let brunch eller frokost. Men for at kunne gøre det, har vi brug for frivillige, der har lyst til at bage boller, anrette og rydde op. Kunne det være noget for dig? Du vil aldrig stå alene med opgaverne, men være en del af et team, hvor vi hjælpes ad. 


Børnekirkemedarbejder

På udvalgte søndage i løbet af året er der børnehjørne under prædiken. Har du lyst til at være med til at stå for børnehjørne? Det kræver ikke geniale ideer eller lang forberedelser. Du kan f.eks. tegne, klippe og klistre sammen med børnene, læse en børnebog eller et stykke i en børnebibel. Kirken har masser af bøger, parpir, farver og forskællige andre materialer. 


Frivillig kordegn

Hver søndag skiftes frivillige til at være kordegn ved søndagens gudstjeneste. Som kogdegn skal man typisk læse dagens tekst, hjælpe præsten med nadveren o.l.. Det hele får man selvfølgelig en grundig oplæring i.


Er et af de frivillige jobs noget for dig?

Kontakt kirkekoordinator Christina Sønderskov Iversen på M:csi@adventskirken eller T:29256831.