Præstens klumme | Adventskirken

Præstens klumme

PRÆSTENS KLUMME

Ved sognepræst Erik Meier Andersen

Coronatid - Fastetid - Krisetid

Danmark.... ja, det meste af verden, befinder sig i en stor sundhedsmæssig krise – Coronavirus og Covid-19 har sat dagsordenen for vores ellers ”almindelige” hverdag. Fra at kunne gøre, hvad vi ville (næsten) og til at skulle ”holde afstand”, ufrivilligt være i ”hjemme-karantæne”, vaske hænder, spritte af og neddrosle vores festlige sammenkomster til maksimalt 10 personer, ja så er hverdagen ikke længere, som den var engang. Alt det vi tog for givet – ja nærmest som en menneskeret – er nu taget fra os, så vi må afskære vores sociale kontakt til de aller-nærmeste, og endda med en stadig angst for om vi bliver smittet eller om selv smitter, dem som vi holder af, eller som måske er blandt de ”særligt udsatte og sårbare”.

I kirken kaldes tiden efter fastelavn og til påske for fastetiden. En tid, der bliver brugt til at vise mådehold, medmenneskelighed og til at sætte fokus på det centrale i vores eksistens, når det gælder tro, håb og kærlighed.

Måske kunne vi bruge de sidste dage af denne fastetid til at sætte fokus på alt det, som er vigtigt for os her i livet: vores relation til de mennesker, som vi elsker og som vi er forbundet med, som familie og venner, eller relationen til medmennesket – omsorgen for vores nabo, eller de ældre, der ikke kan komme ud blandt andre, eller relationen til Livets Gud, der minder os i disse tider om vores menneskelige sårbarhed og forgængelighed, og som på så mange måder ønsker at række hånden ud til os, for at møde os og omslutte os med sin kærlighed.

Vi har behov for, som mennesker og som kristne, at turde bede Gud om, at Han må velsigne os og alle dem, der dagligt kæmper for at hjælpe mennesker, der er ramt af Corona, så vi alle på hver vores måde kan være de ”levende hænder”, der rækker ud i kærlig omsorg.

Måske har du ikke mulighed for at hjælpe konkret, men du kan bl.a. tage din telefon og ringe til dem, som du plejer at tale med på gaden, i kirken eller i de sociale fællesskaber, hvor du nu kommer.

Vi har brug for hinanden – ja, det er derfor vi har fået hinanden, sådan at vi kan være hinandens næste/ nærmeste, - for ingen af os klarer livet selv.

Faste- eller krisetid? Ja, når det nu i disse Coronatider er småt med de sociale forsamlings muligheder, så kunne vi i stedet ødsle med kærlighed, medfølelse og nærværd – også selvom det skal være lidt på afstandJ

Og så koster det faktisk ikke andet end vores ”aktive valg”.... Det vil kunne gøre en verden til forskel!

Må Gud velsigne og bevare os alle!

PRÆSTENS KLUMME

Udgivet af Christina Sønderskov Iversen, tor d. 28. jan 2016, kl. 08:52
Præsternes klumme

Man skulle tro, at stilheden var tavs. Det er den ikke! Prøv at lytte efter næste gang, der er stille omkring dig. Stilheden har sin helt egen tone.

Ophavsret: