Vanløse madklub | Adventskirken

Vanløse madklub

Har du lyst til at spise god mad og udvide dit sociale netværk i gode rammer?
- Så er Vanløse Madklub noget for dig!

Vi er en gruppe unge mennesker her fra Vanløse, som er gået sammen om at starte en madklub, hvor du kan møde nye mennesker, du ikke lige render ind i til hverdag og få lækker, billig, økologisk og klimavenlig mad, der altid kan spises vegetarisk eller vegansk.  

Konceptet er meget simpelt og en aften ser cirka således ud:

17:00 - 18:00 Fælles/åben madlavning

18:00 - 19:00 Spisning og oprydning

19:00 - 21:00 Café og hygge

Du er velkommen til at komme og deltage, når det passer, ligesom du også er fri til at smutte igen, når du har lyst til det.

Vi håber at se dig!

Praktisk info:

HVEM
Unge voksne mellem 18 og 35 år

HVORNÅR
Søndag aften i ulige uger
(opstart 18. februar)

HVOR
Vanløse Frikirke
Jernbane Allé 29,
2720 Vanløse

PRIS
Det koster 15 kroner
 at spise med

TILMELDING
Like eller følg vores side på Facebook
”Vanløse Madklub” for at se og tilmelde dig vores arrangementer (senest fire dage før)