02/07/2024 0 Kommentarer
Stilleretræte
Stilleretræte
# Tidligere arrangementer i Adventskirken
Stilleretræte
Adventskirken inviterer til en stilleretræte ved præst Eva Borbye Pedersen.
Retræten afholdes søndag den 19. november kl. 12:30.
Tema: Efterår – give slip – overgivelse
Efterårets proces i naturen er forvandling fra grønne blade til gule, orange, brune blade, der til sidst giver slip og falder til jorden.
Retrætens oplæg vil handle om, hvordan efteråret i naturen kan blive en meningsfuld og livgivende metafor for tider i livet, hvor vi må give slip – på drømme, på forhåbninger, på opgaver – overgive os og falde uendeligt forsigtigt i Guds kærlige hænder. Vi må give slip, for at der kan opstå noget nyt.
Retrætens 3 timer indledes med et oplæg og musik. Inden stilheden i kirkerummet har vi en fælles guidet meditation. Stilheden afsluttes med en kort andagt med salmer, bibeltekst og bøn.
Antal deltagere til retræten er begrænset til max 15 personer, hvorfor tilmelding er nødvendig hos præst Camilla Diderichsen på tlf.: 29 25 68 15 eller mail: csd@km.dk.
Det koster 50 kr. for deltagelse og forplejning.
I løbet af eftermiddagen er der kaffe, te og snacks.
Kommentarer