06/02/2025 0 Kommentarer
Tro, Tvivl & Tapas
Tro, Tvivl & Tapas

I foråret 2025 vil der under overskriften ”Tro, Tvivl & Tapas” blive sat fokus på aktuelle emner, hvor der efter et oplæg ved søndagens gæst vil blive mulighed for debat og samtale. Arrangementet begynder umiddelbart efter gudstjenesten med lidt kaffe inden selve oplægget, der vil tage 30-40 min. Efterfølgende er der spørgsmål, debat og samtale om emnet, mens der bydes på lidt Tapas.
Vi forventer at slutte omkring kl. 13.30
Denne søndag:
”Tro og tvivl i krig og fred”
Tidligere generalsekretær i KFUM’s Soldatermission, Per Møller Henriksen deler tanker og oplevelser om tro og tvivl i mødet med soldater i Danmark og i krigszonen i Afghanistan.
Per Møller Henriksen har ledet seks soldaterhjem i Danmark og udlandet siden 1976. Som generalsekretær de seneste 25 år har han bl.a. stået i spidsen for udviklingen af KFUM’s Soldatermissions veteranarbejde og udsendelser af soldaterhjem til forsvarets internationale missioner. Altid med fokus på kerneopgaven for soldater, veteraner og pårørende.
Per Møller Henriksen gik ved årsskiftet på pension efter 48års arbejde i KFUM’s Soldatermission.
Kommentarer