05/02/2025 0 Kommentarer
Tro, Tvivl & Tapas
Tro, Tvivl & Tapas

I foråret 2025 vil der under overskriften ”Tro, Tvivl & Tapas” blive sat fokus på aktuelle emner, hvor der efter et oplæg ved søndagens gæst vil blive mulighed for debat og samtale. Arrangementet begynder umiddelbart efter gudstjenesten med lidt kaffe inden selve oplægget, der vil tage 30-40 min. Efterfølgende er der spørgsmål, debat og samtale om emnet, mens der bydes på lidt Tapas.
Vi forventer at slutte omkring kl. 13.30
Denne søndag:
Margrethe K. Birkler:
Forstås kristendom universelt eller kontekstuelt?
Margrethe K. Birkler er ph.d.-studerende i teologi på Aarhus Universitet og medforfatter til den nye og meget debatterede undervisningsbog "Frygt ikke!" om kristen tro og tænkning. Bl.a. har vores egen provst i Valby-Vanløse Provsti skrevet et debatindlæg om bogen i Kristeligt Dagblad. Der findes nok lige så mange forståelser af kristendommen, som der findes kristne. Dog kan man skabe sig et overblik gennem forskellige kategorier. Kom og mød Margrethe K. Birkler i Adventskirken søndag den 9. februar 2025 efter gudstjenesten og hør om to hovedkategorier af kristendomsforståelser, nemlig en universel forståelse af tro og en lokalt baseret forståelse af tro. Hør også Margrethe inddrage eksempler på trosforståelser fra bl.a. Folkekirken.
Margrethe underviser på Aarhus Universitet og på Teologi for Lægfolk.
9. feb - Margrethe K. Birkler
”Frygt ikke!” Forskellige forståelser af kristendommen
30. marts - Per Møller Henriksen
Unge soldater mellem tro & tvivl i en krigszone
4. maj - Finn Dyrhagen
Må din vej gå dig i møde. Keltisk påvirkning af vores tro
1. juni - Lars Sandbeck
Når kærligheden dømmer. Troen på alles frelse
Kommentarer