En kirke i gave

I starten af november 1940 kunne man for gang første åbne et kirkeblad fra kirken. På kirkebladets forside stod ”Ungdommens Kirke her”. Det var ikke en fejl, for dengang hed Adventskirken ”Ungdommens Kirke”.

Inde i kirkebladet kunne man læse, at kirken hed ”Ungdommens Kirke”, fordi det var den kristne ungdom i Storkøbenhavn, som var i færd med at skaffe midlerne til opførslen af kirken. Kirken var en gave til menigheden. Kvit og frit.[i]

”Ungdommens Kirke” mere end bare en kirke
Som mange andre Københavnske kirkebyggerier blev ”Ungdommens Kirke” sat i værk, fordi København havde oplevet en stor befolkningstilvækst. Organisationen, som vi i dag kender som Kirkefondet, stod bag mange af kirkebyggerierne i København.

Kirkefondet blev stiftet i 1890, og tog sin begyndelse med et lille udvalg på syv medlemmer, som hed ”Udvalget for kirkesagens fremme”. Udvalget havde sat sig for at fremme kirkens sag i København.

Kirkefondet bidrog også til byggeriet af ”Ungdommens Kirke”, som tog sin begyndelse i 1938. Men ”Ungdommens Kirke” adskiller sig fra andre Kirkebyggerier som Kirkefondet har været involveret i.

Opførslen af ”Ungdommens Kirke” var for Kirkefondet et middel til at kalde på den nye generation. De unge kristne københavnere skulle fortsætte kirkesagen. Byggeriet af ”Ungdommens Kirke” fik derfor en mere festlig optakt og et mere spændende forløb end andre af kirkefondets kirkebyggeriet.[ii]

Billedet: Første udgave af kirkebladet med navnet "Ungdommens kirke meddeler"

Læs videre
2. Kirkens sag blev ungdommens sag

[i] Kirkeblad nr. 1 november 1940

[ii] Kirkeblad ”Jubilæumsnummer Nr. 6. september 1969”