Adventskirkens børnegård | Adventskirken

Adventskirkens børnegård

Da Adventskirken i 1944 blev indviet var det uden den planlagte sidefløj med børnegård. Det var desværre ikke lykkedes at få opført børnegården pga. byggestop under opførslen af Adventskirken. I stedet oprettede man i perioden 1944-1955 et midlertidigt fritidshjem i Adventskirken i den lille sal af menighedshuset.

Fritidshjemmet blev forløberen til børnegården, men da tiden kom for opførslen af børnegården, indså man, at pladsen ved Adventskirken var ”blevet for lille”, da børnegården både skulle rumme vuggestue, børnehave, fritidshjem og ungdomsklub. Derfor blev børnegården opført på Randbølvej i stedet. Det var også med Erik Møller som arkitekt. Børnegården blev en selvejet institution, men bestyrelsen udgik fra Adventskirken.