Søndagsgudstjeneste i Adventskirken

Højmessen er Folkekirkens primære gudstjeneste søndag formiddag - hos os kl. 10.30.
Du kan finde selve gangen i gudstjenesten her i vores Gudstjenesteguide .
Og i kirken kan du af kirketjeneren ved indgangen få udleveret en oversigt over gudstjenesten - blot spørg efter den.


Men selvom formen kan virke fremmed for den, der ikke er vant til at gå til gudstjeneste, så gør vi fra præsternes og personalets side meget ud af, at alle føler sig velkomne og hjemme i kirkens rum.

Højmessen består af salmer , bøn , tekstlæsninger , prædiken og nadver . Ofte kan der være dåb.

Ved dåben bliver man medlem af Den danske Folkekirke .
Det betyder, at den døbte får Gud som far, Jesus som bror og frelser og Helligånden som ven og ledsager.
Den døbte bliver medlem af Guds familie – kirken, et verdensomspændende fællesskab.
Den døbte får løfte om syndernes forladelse og det evige liv.

Gudstjeneste ved Erik Meier Andersen 2012
 

   Kalender Gudstjenester